Nyheder
Denne side viser de nyeste styles, ofte direkte fra idé til et færdigt smykke. Her kan du følge med og se de seneste designs – du har også mulighed for at bestille smykkerne her.
Jeg glæder mig altid til at dele nyheder med jer.
Små påskeæg i guld
Små halvrunde og buede guldplader, hammerslåede med et rustikt udtryk.
Hver enkelt er håndlavet og unik.
Fra dem hænger små rå diamanter, nænsomt viklet i guld, som bevæger sig frit og giver et levende, organisk look.
Et kvindetegn
Det forbinder jeg med styrke, moderskab, omsorg og ambitioner.
Med en stolthed over alt det, vi kvinder kan og gør.
Vi passer familien.
Vi drager omsorg.
Vi føder børn.
Vi skaber karrierer.
Vi rummer mere, end vi ofte selv anerkender.
En kombination af guld og sølv
En unik, håndlavet ring i sølv med en smuk hammerslået overflade, der skaber et levende spil.
Ringen er udsmykket med fine guldbobler samt en guldfatning, hvori der sidder en rose cut diamant.
Hver ring bliver håndlavet specielt til dig ved bestilling, hvilket gør hver ring helt unikt.
Lange øreringe og fulde af liv
Et par smukke, håndlavede øreringe, hvor hvert enkelt stykke sølv er nøje savet og formet for at skabe et harmonisk flow. De små sølvplader bevæger sig frit og elegant, forbundet med små øskner, som giver et let og levende udtryk. Øreringene er utroligt lette at bære og sætter prikken over i’et på dit forårs- og sommerlook. Hvis jeg skal lave et par til dig så vil de varierer lidt i udtryk, de håndlaves på bestilling.
Det sorte og rå udtryk i den mørke diamant er ren magi.
Diamanten har en stærk karakter og et naturligt, næsten urørt udtryk, som giver vedhænget dybde og kant.
Sammen med den mere bløde og feminine rose cut diamant opstår der en smuk balance. Den ene rå og markant, den anden let og elegant.
De to vedhæng komplementerer hinanden og fremhæver hver deres kvaliteter. De kan sagtens bæres hver for sig, men sammen skaber de et særligt udtryk – råt, feminint og harmonisk på samme tid.
Bobler på en ny måde
Denne boblering er bredere og mere organisk end de tidligere bobleringe. Overfladen har en smuk struktur, som giver ringen kant og et lidt cool udtryk.
I ringen sidder 19 brillanter i forskellige størrelser. De fleste er placeret i boblerne, mens et par mindre sten på 0,01 ct også er sat direkte i selve ringen. Det giver et levende og spændende spil i overfladen.
En ring som denne laves på bestilling. Den bliver håndlavet specielt til dig, og derfor vil hver ring variere en smule i sit udtryk – det bliver altså din helt egen og personlige ring.
Til dig, der ønsker et smykke, som er noget helt særligt.
Forgyldte sølvøreringe med spil
Nu findes øreringene også i en mindre udgave og i forgyldt sølv
Til dig der ønsker et lidt mere diskret look – men stadig med samme levende overflade og smukke bevægelse.
Den ovale plade er let hammerslået, hvilket giver en levende overflade og et smukt spil i lyset. Pladen sidder løst monteret på en klassisk loop-ørering, så den kan bevæge sig frit. Det skaber et elegant og let udtryk – og et ekstra glimt, når lyset rammer metallet.
Sølvøreringe med spil
Må øreringe være store? Ja – og disse sølvøreringe viser hvorfor. De er markante i størrelsen, men samtidig lette og behagelige at have på.
Den ovale sølvplade er let hammerslået, hvilket giver en levende overflade og et smukt spil i lyset. Pladen sidder løst monteret på en klassisk loop-ørering, så den kan bevæge sig frit. Det giver et elegant, let udtryk og et ekstra glimt, når lyset rammer sølvet.
Et par iøjnefaldende øreringe, der både føles lette og ser smukke ud i bevægelse.
Blomsten i bevægelse
Det første smykke, jeg deler her, er et par store øreringe formet som en blomst. Blomsten består af tre lag med håndgraverede detaljer i bladene, som giver smykket dybde og karakter.
Blomsten hænger løst i en oval loop-ørering, hvilket skaber en fin bevægelse. Det gør øreringen let og levende – og behagelig at bære, selvom den er stor.
Sølvet er let oxideret og efterfølgende poleret, så kontrasterne træder frem og giver ekstra dybde i øreringen.
Pris 2.200 kr.