Et håndlavet smykke er noget helt særligt

Jeg elsker at være kreativ og skabe med mine hænder. Der er noget magisk ved at se en idé tage form – fra tanke og tegning til et færdigt smykke.

Hvert smykke er unikt og skabes ofte i tæt samarbejde med dig. Et smykke skal ikke bare være smukt, men også have personlig betydning. Det kan være vielsesringe, der forener jeres kærlighed, eller arvestykker, der får nyt liv i et design, du vil bære med glæde hver dag. Kun fantasien sætter grænser.

Når du selv er en del af processen, bliver smykket endnu mere specielt. Jeg elsker at skabe smykker, men lige så meget at overlevere dem – at se den glæde, de bringer.

Guldsmedefaget er noget helt særligt, og jeg brænder for det traditionelle håndværk.

Mit værksted på Frederiksberg er åbent efter aftale, og du er altid velkommen, sammen kan finde frem til det helt rette smykke til dig.

Jeg har kunder fra hele landet, så hvis du kommer langvejs fra, finder vi altid en løsning.

Glæder mig til at høre fra dig.

RIKKE MOLGE

Personligt møde efter aftale.
Guldsmedeværkstedet på Thorvaldsensvej 56, Kælderen 1871 Frederiksberg 

Loop armbånd 

Loop armbåndet er et levende smykke, der elegant former sig om dit håndled. Det bevæger sig med dig og hviler forskelligt for hver bevægelse. Klassisk, men samtidig unikt. Armbåndet er smukt alene, men kan også kombineres med andre for et mere personligt udtryk. Det fås i en enkel version eller med små, funklende diamanter i de store ringe.

Blomsterringe 

Det hele begyndte med blomsterringen.

Min intention var egentlig bare at skabe en ring, der symboliserede glæden ved naturen. For mig er naturen magisk, og pludselig udsprang idéen om et blomstersmykke fra denne fascination.

Dengang vidste jeg ikke, at blomsterringen ville blive en af de mest populære i mit sortiment. Men som med alle mine smykker er hver enkelt unikt. Jeg forfiner og forandrer designet lidt hver gang, så ingen ring er helt ens.

En blomsterring skal være personlig. Jeg lytter til dine ønsker, men beder samtidig om frihed til at skabe, for det er netop her, magien sker. Når jeg sidder på mit værksted og tænker på dig og vores samtale, former ringen sig nærmest af sig selv, og et smukt resultat tager form.

Ønsker du at glæde en, du holder af, med et gavekort til webshoppen? Bestil det her.