Gratis fragt i Danmark

Rikke Molge

 

Et håndlavet smykke er noget helt særligt. 

Jeg elsker, at være kreativ og skabe noget med mine hænder. Det hele går op i en højere enhed, når en idé udvikler sig fra tanke og tegning til et færdigt produkt. Det er magisk. 

Denne proces sker ofte i samarbejde med kunden og enhver kreativ proces er unik. Jeg ved, at et smykke er en betydningsfuld ting. Det er noget, du skal kunne lide hver dag. Et smykke siger noget om dig, din personlighed og din stil. Måske betyder det noget ekstra særligt, hvis det er vielsesringe, der forener kærligheden mellem jer eller hvis vi genbruger dine gamle smykker, der bærer på dejlige minder. Det er kun vores fantasi, der sætter grænser.  

Det er vigtigt for mig, at du mærker efter hvad det er, som du ønsker dig. Du vil blive ekstra glad for dit smykke, når du selv har været en del af processen. Jeg er taknemmelig for at være en del af det sammen med dig. Det er altid spændende, når et personligt smykke bliver til og jeg elsker at overlevere. Jeg glæder mig faktisk mindst lige så meget som dig. 

Guldsmedefaget er noget helt særligt og jeg elsker det gamle håndværk.

Mit lille værksted på Frederiksberg har åbent efter aftale og du er meget velkommen til at komme forbi. Her kan vi kigge på det, som du ønsker dig og komme frem til det helt rette til dig. 

Jeg har kunder fra hele landet og kommer du langvejs fra, finder vi altid en løsning på det.

 

Glæder mig til at høre fra dig. 

Rikke Molge

 

 

Loop armbånd 

Loop armbåndet, er et levende armbånd. Det former sig elegant om håndledet og hviler forskelligt for hver bevægelse, som du laver. Det er klassisk, men alligevel unikt og helt sit eget. Det er smukt alene, men fungerer også sammen med andre armbånd. Det kan bestilles helt enkelt eller med små, funklende diamanter i de store ringe. 

 

 

Blomsterringe 

Det hele begyndte med blomsterringen. 

Min intention var egentlig ‘bare’ at skabe en ring, der gav glæde. Eller rettere sagt, en ring, der symboliserede glæden ved naturen. For mig, er naturen magisk og pludselig udsprang idéen om et blomstersmykke sig ud fra dette.  

På daværende tidspunkt var jeg ikke klar over, at denne ring, som jeg havde designet, ville blive en af de mest populære ringe i mit sortiment. Det er vigtigt for mig, at påpege, at alle smykker hos mig, er unikke. Blomsterringene er heller aldrig ens, jeg arbejder altid videre på dem og forandrer lidt på designet gang på gang. 

Det skal være en personlig ring, der bliver designet specielt til dig. Jeg lytter til dine ønsker og derefter beder jeg om frihed til at skabe. Det er nemlig her magien sker. Når jeg sidder på mit værksted, og tænker på dig og det, som vi har talt om, former smykket sig nærmest af sig selv imellem mine hænder og et smukt resultat kommer frem. 

Kontakt via nedenstående